Ny adm. direktør på vej til Personale-match

Pressemeddelelse

Personale-match er et rekrutteringsbureau og vikarbureau med erfaring og professionelt engagement. Og nu er der spændende nyt på vej!

Personale-match aps, skifter ud i ledelsen. Stifter og hidtidige adm. direktør Annette Bache træder et skridt tilbage for at overlade ansvaret for den daglige drift til Peter Kiær Sønderbæk pr. d. 1. juni 2018.

Peter Kiær Sønderbæk kommer fra en stilling som regionschef i MEGA FLEX A/S. Peter får ansvaret for den daglige drift, mens Annette Bache fortsætter som kreativ direktør, med ansvar for udvikling og egne kunder samt en plads i den nyudnævnte bestyrelse. Vi har været igennem et stærkt ansøgerfelt. Vi har valgt at ansætte Peter, fordi vi vurderer, at han på baggrund af sin erfaring, viden og faglige såvel som personlige kompetencer er den, der vil passe bedst ind i vores organisation. Derfor glæder jeg mig meget til at arbejde sammen med Peter, siger Annette Bache.

Skiftet betyder intet i forhold til vores mange kunder og kandidater. Vi arbejder stadig efter vores vision ”Vi vil være blandt de allerbedste i branchen!” Personale-match’s vision er at indtage en fremtrædende position på det danske marked indenfor fleksible medarbejderløsninger og rekrutteringer.

Visionen realiseres ved, at vi hele tiden har fokus på fremtiden og på at skabe løsninger, der skaber værdi.

Vi er omstillingsparate, innovative og fleksible i forhold til opgaven, og har altid fokus på kvalitet og lønsomhed.

Konstant kundefokus og en proaktiv tilgang til opgaverne udgør vores platform. Det forpligter og stiller store krav, men sikrer at Personale-match’ s høje kvalitets- og serviceniveau fastholdes som et af de bedste i branchen.

Del dette indlæg