Jobtitel

Regnskabschef

Jobbeskrivelse

Er du vores kundes kommende regnskabschef?

For en af Personale-matchs kunder søger vi en dygtig og alsidig regnskabschef til fast stilling med opstart hurtigst muligt.
Du skal være med til at opbygge og strukturere den nye interne økonomiafdeling. Her er tale om en udfordrende stilling med et bredt arbejds- og ansvarsområde.

Vores kunde er vokset kraftigt siden indførelse af nyt koncept i 2014, og der forventes yderligere vækst i de kommende år. Den primære forretning er en online shop, kombineret med showrooms flere steder i landet.

Jobbet
Der er indledt en større omorganisering, og det betyder, at bogholderi- og økonomifunktionen nu er in-house. En af dine fornemmeste opgaver vil derfor være at sikre en god og problemfri overgang i arbejdet med at etablere en regnskabsafdeling. Du bliver en central spiller i virksomheden, hvor du får mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk på daglige processer, arbejdsrutiner og strategiske beslutninger.

Du vil sammen med den IT-ansvarlige stå for at opbygge afdelingen samt agere tovholder på implementeringen af vores nye ERP system Dynamics NAV 2016.

Dine ansvars- og arbejdsområder vil bl.a. være:

  • Debitor- og kreditorstyring.
  • Bogføring og afstemning af balancekonti.
  • Rapportering internt og eksternt.
  • Budgettering, likviditetsbudgetter.
  • Udfærdigelse af afdelingsopdelte månedsregnskaber.
  • Klargøring til revisor ved årsregnskab m.v.

Om dig
Du har flere års erfaring med bogholderi og kommer eventuelt fra en stilling som allround bogholder eller som regnskabschef i en mindre virksomhed. Du forstår at bevare overblikket i en hektisk hverdag og kan samtidig arbejde med detaljen.

Faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er fleksibel.
  • Du kan have mange bolde i luften.
  • Du har en bred erfaring med regnskab.
  • Du har indgående erfaring med nyere versioner af Dynamics NAV.

Da virksomheden stadig er kendetegnet ved at være en start-up, er det vigtigt, at du befinder dig godt i et miljø, hvor du selv er med til at planlægge arbejdsgangene og få sat opgaver i system.

Vi tilbyder

  • En stilling du selv er med til at definere.
  • Et alsidigt, varierende og udfordrende job i en ung og spændende virksomhed.
  • En hyggelig og dynamisk atmosfære med gode og super dedikerede kolleger.
  • Arbejdssted i Glostrup.
  • Tiltrædelse snarest.
  • Løn- og ansættelsesforhold i øvrigt efter kvalifikationer.

Praktisk info
Kandidater kaldes løbende til samtale.

Område

Glostrup

Kategori

Økonomi og regnskab

Ansøgningsfrist

18. januar 2017

Tiltrædelse

1. februar 2017

Jobkode

AB7568

Kontaktperson

Annette Bache

Praktiske oplysninger

Vi gør opmærksom på at Personale-match udelukkende benytter elektronisk rekruttering, det er kun muligt at søge stillingen online via linket nederst. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Personale-match aps er et konsulenthus, der gennem systematisk og professionel udvælgelse finder kvalificerede medarbejdere til faste stillinger samt korte og længerevarende vikariater.

Vi er medlem af Dansk Erhverv og er autoriseret af Vikarbureauernes Brancheforening, hvilket er din garanti for ordnede forhold.