Jobtitel

Belysningskonsulent til Sjælland

Jobbeskrivelse

På vegne af X-Light søger Personale-match en belysningskonsulent/sælger til en selvstændig stilling i en spændende vækstorienteret organisation.

X-light er en veletableret virksomhed i belysningsbranchen som er i vækst og søger snarest muligt en selvstændig og resultatorienteret konsulent, der kan henvende sig til en udvalgt kundeportefølje. Vi tilbyder et stærkt internationalt kontaktnet og samarbejder med nogle af Europas mest betydende leverandører. Vi kan derfor også tilbyde specialløsninger, der dækker kundens ønsker. Vi har et bredt standardsortiment af armaturer, der dækker ethvert behov inden for offentligt og privat erhvervsbyggeri.

Om dig

Vi forestiller os en dedikeret person med talent og erfaring indenfor målrettet salg af belysningsløsninger til mange forskellige segmenter, el-installatører, arkitekter, bygherrer og rådgivende ingeniører.

Du er strategisk tænkende, udadvendt, resultatorienteret og kommunikerer ubesværet med alle typer mennesker på alle niveauer Du forstår vigtigheden af at være opsøgende og at vedligeholde dit netværk.

Du er selvstændig, empatisk og struktureret og vil med din professionalisme og troværdighed opbygge varige relationer til kunderne. Du er indstillet på at arbejde i et mindre salgsteam med eget buget.

Faglige kompetencer

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som elinstallatør, elektriker eller lignende, med lyst til at arbejde med div. opgaver inden for salg og projektering inden for belysning.
  • Du har branchekendskab og et eksisterende kundegrundlag er et must.
  • Du er fortrolig med Office-pakken og gerne Navision C5 og Dialux.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du er teamplayer med ekstern salgserfaring på Sjælland og evt. øvrige Danmark.

Du tilbydes

Ansvar for videreudvikling af eksisterende og potentielle nye kunder inden for vores kundesegment. Et afvekslende og selvstændigt job i et dynamisk og frit miljø med store muligheder for personlig udvikling og mulighed for at præge virksomhedens fortsatte vækst. Du vil blive grundigt oplært i produkterne og de interne arbejdsrutiner. Arbejdsmiljøet er meget uformelt og humoristisk.

Arbejdstid

Fuldtid: Du planlægger selv din dag, men en fordeling kunne være 3 dage om ugen på vejen og 2 dage hjemme med opfølgning.

Løn efter kvalifikationer, telefon, bilordning, PC, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Søg jobbet

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så klik på linket ”Ansøg online her”.
Al henvendelse vedr. stillingen kontakt Rekrutteringskonsulent Heidi Josefine Jensen tlf. 42801828.
Vi holder løbende samtaler i Taastrup, så ansøg allerede i dag.

Område

Sjælland

Kategori

Salg og telesalg

Ansøgningsfrist

30. november 2017

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Jobkode

HJJ6978

Kontaktperson

Heidi Josefine Jensen

Praktiske oplysninger

Personale-match benytter udelukkende elektronisk rekruttering, og det er kun muligt at søge stillingen online via linket nederst. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Personale-match aps er et konsulenthus, der gennem systematisk og professionel udvælgelse finder kvalificerede medarbejdere til faste stillinger samt korte og længerevarende vikariater.

Vi er medlem af Dansk Erhverv og er autoriseret af Vikarbureauernes Brancheforening, hvilket er din garanti for ordnede forhold.