Personale-match nomineret til “Entrepreneur of the year” 2016

Personale-match nomineret til anerkendt vækstpris

Ernst & Youngs vækstskaberkonkurrence ”Entrepreneur Of The Year” er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, og er en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækst- skabere.
Blandt dette års nominerede var Rekrutteringsbureauet Personale-match. Dette års prisuddeling i Region Sjælland fandt sted tirsdag den 1. nov.
Prisen ”Entrepreneur Of The Year” fokuserer på mere end entrepreneurens og virksomhedernes evne til økonomisk vækst. Der lægges lige så stor vægt på entrepreneurens rolle, værdier og ledelse – gå-på-mod, vilje til at lykkes, etiske principper, nyskabelse og fremtidigt potentiale.

I Region Sjælland, hvor Personale-match var nomineret, var der et stærkt felt af 214 kvalificerede virksomheder til vækstprisen. Heraf gik 21 sjællandske virksomheder, heriblandt Personale-match, videre til en interviewrunde, hvor fokus blandt andet blev lagt på virksomhedens forretningsgrundlag, strategi, mål og risici.

Ejer Annette Bache

Virksomhedens samfundsmæssige ansvar, hvordan entrepreneuren inspirerer og engagerer sine medarbejdere samt virksomhedens arbejde med innovation, var også i fokus under de personlige interviews. Af de 21 kvalificerede virksomheder fra interviewrunden gik et felt på de 5 bedste vækstvirksomheder i Region Sjælland videre til den endelige nominering.
Blandt disse 5 nominerede til ”Entrepreneur Of The Year” var Personale-match i selskab med CP entreprise ApS, Mountain Top Industries ApS, Øbakke A/S og Handicapformidlingen. Vinderen blev Mountain Top Industries ApS.

Vi er stolte af at være med i dette selskab og alene at blive mellem de 5 bedste i Region Sjælland var en fantastisk oplevelse, som understreger vores strategi som er: Vi vil være blandt de allerbedste i branchen!
”Personale-match’s vision er at indtage en fremtrædende position på det danske marked indenfor fleksible bemandingsløsninger og rekrutteringer.
Visionen realiseres ved, at vi hele tiden har fokus på fremtiden. Vi er omstillingsparate, innovative og fleksible i forhold til opgaver, og har altid fokus på kvalitet og lønsomhed.
Konstant kundefokus og en proaktiv tilgang til opgaverne udgør vores platform.

Del dette indlæg